Polyfarmaci og medicinproblemer øger behov for dialog og samarbejde
Ældre Sagen opfordrer blandt andet kommuner til at samarbejde med læger og farmaceuter om fx medicingennemgang. "Vi opfordrer til information og dialog om lægemidler. Det gælder både i mødet mellem lægen og patienten og på apoteket. Det er særlig vigtigt for patienter, der tager flere slags medicin, og for dem, der oplever ændringer i medicineringen, fx efter indlæggelse," siger Mirjana Saabye, chefkonsulent i Ældre Sagen, til Farmaci.