Impotens, erektil dysfunktion eller rejsningsproblemer. Alle tre er ord for det samme: At manden har svært ved at få eller opretholde en rejsning til at kunne gennemføre et samleje.
Blodtilførslen til penis skal øges mindst 20 gange, hvis der skal opnås en rejsning. Den øgede blodtilførsel sikres via kemiske signaler, der ved seksuel stimulation sendes til den glatte muskulatur i blodkarrene i penis med besked om, at de skal afslappes. Når dette sker, kan blodet strømme ud i svulmelegemerne og fylde disse tilstrækkeligt med blod og penis bliver stiv. De fyldte svulmelegemer afklemmer samtidig de blodårer, der ellers ville sikre tilbagestrømning af blodet. På den måde bevares rejsningen.
Alle mænd kan opleve rejsningsproblemer. Oplever du det<br>gentagne gange eller hver gang, bør du kontakte din læge for at få undersøgt,<br>hvad det skyldes
Der er gode behandlingsmuligheder af rejsningsproblemer, og du kan selv gøre flere ting for at forbedre situationen.
En uhensigtsmæssig livsstil med rygning, for meget alkohol og ingen fysisk aktivitet øger risikoen for, at der opstår rejsningsproblemer. Gode vaner kan derfor være med til, både at forebygge at rejsningsproblemer opstår med tiden, men de kan også hjælpe til at potensen kommer tilbage.
Udover at rygning på sigt øger risikoen for at der opstår åreforkalkning og hjertekarsygdomme, får nikotinen de små blodkar til at trække sig sammen. Det gør, at blodtilførslen til penis nedsættes. At stoppe med at ryge kan derfor forbedre rejsningsevnen.
Fysisk aktivitet som konditionstræning forbedrer fx blodomløbet og øger testosteronniveauet i blodet. Knibeøvelser (bækkenbundstræning) er med til at styrke musklerne i bækkenet og øger blodcirkulationen. Det kan i mange tilfælde have en gavnlig effekt på både det at kunne opnå rejsning, men også evnen til at vedligeholde den.
Det kan være svært at overskue, hvilke spørgsmål du kan stille lægen eller apoteket – enten om rejsningsproblemer eller om din medicin. Her er forslag til spørgsmål: