- Smerter i øverste del af maven
- Oppustethed
- Tidlig mæthedsfornemmelse
- Halsbrand og sure opstød
- Kvalme
- Dårlig fordøjelse
Dyspepsi kan beskrives som periodevis eller konstant ubehag fra den øvre del af maven med gener som kvalme, sviende og brændende smerte og trykken.
Hvis dyspepsien skyldes et dagligt forbrug af gigtmedicin eller acetylsalicylsyre, skal din medicinske behandling ændres til en anden mere skånsom medicin. Tal med din læge om det, så I sammen finder en løsning.
Når symptomer på dyspepsi optræder sammen med faresignaler som blødning fra tarmen, vægttab, blodmangel eller synkebesvær, vil man altid foretage en kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk, og evt. også af tyktarmen.