Modermærkekræft (Malignt melanom)

Modermærkekræft, også kaldet malignt melanom, opstår i pigmentcellerne i hudens øverste lag. Hvis cellerne begynder at vokse ukontrolleret, kan der opstå modermærkekræft.

Symptomer på modermærkekræft

Gennemsnitligt har et voksent menneske mellem 20 og 30 modermærker.

Følgende symptomer kan være tegn på modermærkekræft:

Hvis et modermærke forandrer sig i størrelse, form eller farve
Hvis modermærket begynder at klø, bliver tiltagende hårdt eller giver ubehag ved berøring
Hvis der dannes sår i et modermærke.

Foto af modermærkekræft

Mænd udvikler hyppigst modermærkekræft på kroppen eller i hovedhals området, mens kvinder oftest udvikler modermærkekræft på arme eller ben.

Årsager til modermærkekræft

Modermærkekræft er mere ondartet end andre former for hudkræft og spreder sig hurtigere til andre dele af kroppen gennem lymfesystemet eller gennem blodbanen.

Den egentlig årsag til udvikling af modermærkekræft er ukendt.

Væsentlige risikofaktorer:

Lys hud giver større risiko for modermærkekræft end mørk hud
Hud med tendens til solskoldning
Stort antal modermærker
Øget ultraviolet bestråling
Længde af tid i sollys og intensiteten af udsættelse for sollys
Arvelig tilbøjelighed til udvikling af modermærkekræft.

Faresignaler

Gå til læge, hvis du opdager et modermærke, som ser mistænkeligt ud eller giver anledning til bekymring.

Hvad kan man selv gøre ved modermærkekræft?

Undgå overdreven udsættelse for sollys, specielt hvis du er lys i huden.

Hvor udbredt er modermærkekræft?

Antallet af tilfælde med modermærkekræft er stigende og er i dag den 6.-hyppigste kræftform hos mænd og den 5.-hyppigste kræftform hos kvinder.

Hvordan udvikler modermærkekræft sig?

Flere faktorer har betydning for forløbet af modermærkekræft. Det gælder personens:

Alder
Køn (det går kvinder bedre end mænd)
Lokalisation (behandlingsresultater er bedre for modermærkekræft på arme og ben end på kroppen)
Størrelse
Involvering af omgivne lymfeknuder.

Modermærkekræft kan lige som mange andre kræftformer inddeles i stadier. En af de vigtigste ting for stadiet er tykkelsen af modermærkekræften og sårdannelse. Jo tykkere modermærkekræften er, jo større risiko er der for, at den kan have spredt sig.

Undersøgelse for modermærkekræft

Det er vigtigt at fortælle lægen om de ændringer af modermærket, man har observeret. Det mistænkte område vil blive undersøgt grundigt, fx med en lup under stærkt lys. Hvis man ved en sådan undersøgelse ikke kan udelukke, at det kan dreje sig om modermærkekræft, er behandlingen fjernelse af hudområdet.

Behandling af modermærkekræft

Et hudområde med modermærkekræft behandles altid kirurgisk. Jo tykkere kræftsvulsten er, jo mere af den normale hud bliver fjernet. Det er for at sikre, at evt. små satellitter af kræftsvulsten i det omgivende hudvæv også fjernes.

I nogle tilfælde kan huden ikke sys sammen umiddelbart efter indgrebet. Her vil man i stedet dække området, hvor huden er fjernet, med et stykke hud taget fra et andet sted på kroppen.

Andre navne og stavemåder for modermærkekræft:

Malignt melanom
Modermærkecancer

Medicinsk behandling

Behandlingsmulighederne omfatter immunterapi, målrettet biologisk behandling og kemoterapi. I Danmark vil man vælge primær immunterapi, hvor dette er muligt.

Modermærkekræft er ikke særlig følsom for konventionel kemoterapi, men hvis kræften er lokaliseret til en arm eller et ben, kan der i nogle tilfælde gives lokal kemoterapi.

Det foregår ved, at blodcirkulationen i den pågældende arm eller ben kortvarigt isoleres fra resten af kroppen. Blodet bliver så tilført medicin og opvarmes samtidig til 40-42 ℃.

Ved yderligere spredning af sygdommen kan forskellige kombinationer af immunterapi evt. kombineret med målrettet biologisk behandling komme på tale.

Strålebehandling

Hvis kræften har spredt sig til områder, som ikke kan fjernes med operation eller medicinsk behandling, kan der gives lokal strålebehandling for at lindre smerter eller andre symptomer fra dattersvulsten.

Artiklen er opdateret d. 02-02-2023.