Lungekræft

Lungekræft er en meget udbredt sygdom, som i Danmark meget ofte skyldes rygning. Den mest effektive behandling er operation, som er mulig, hvis sygdommen ikke har spredt sig.

Symptomer på lungekræft

I de allertidligste stadier er lungekræft symptomfri, og det kan være svært at opdage sygdommen i tide, da de første symptomer ikke adskiller sig væsentligt fra de symptomer, der ses hos rygere, som har røget i mange år.

De vigtigste symptomer på lungekræft er:

tiltagende hoste med opspyt fra lungerne, som til tider kan indeholde blod
åndenød
træthed
vægttab
smerter, hvis kræftsvulsten trykker på nerver
hævelse af arm, ben eller hals, hvis svulsten trykker på blodkar

Gentagne lungebetændelser og perioder med feber kan også være det første tegn på lungekræft.

Årsager til lungekræft

Lungekræft opstår ved, at de celler, som beklæder slimhinden i luftvejene, udvikler sig i en ondartet retning og danner en svulst. Kræftsvulsten vokser uhæmmet og har en tendens til at brede sig ind i det omgivende lungevæv.

Voksende kræftsvulst i lunge

Med tiden kan svulsten sprede sig til andre organer i brysthulen. Mange svulster spreder sig også rundt i kroppen med blodet og danner dattersvulster (metastaser) i lymfekirtler, lever, knogler og hjerne.

Tobaksrygning

Den vigtigste årsag til lungekræft er tobaksrygning. Den er skyld i kræftsygdommen i 8 ud af 10 tilfælde. Næsten 10-12% af alle rygere udvikler lungekræft. Der kræves som regel mange års rygning, før sygdommen opstår.

En storryger har 20 til 30 gange større risiko for at udvikle sygdommen end en ikke-ryger.

Andre årsager til lungekræft end rygning

Lungekræft kan også skyldes fx asbest eller radioaktiv stråling og forekommer oftere i erhverv, hvor der forarbejdes kobolt, nikkel og krom.

Almindelig luftforurening fra fx biler og industri øger også risikoen lidt. Hyppigheden af lungekræft er ca. 1,5 gange højere i byerne end på landet, hvilket svarer til den risiko, man er udsat for ved passiv rygning.

Risikoen for lungekræft forbundet med radon, som er en lugtfri gas i undergrunden, er meget mindre end den risiko, som er forbundet med rygning.

Sygdommen kan også ses hos aldrig-rygere: ca. 2-5% af de personer, som får stillet diagnosen i Danmark, har aldrig røget tobak.

Faresignaler

Søg læge, hvis du oplever:

øget vedvarende hoste
opspyt
åndenød
gentagne lungebetændelser
vægttab
smerter i brystet

Hvad kan du selv gøre ved lungekræft?

Det allerbedste, du kan gøre, er at lade være med at ryge. Hvis du holder op, aftager risikoen for at udvikle lungekræft, og efter cirka 15 år er risikoen den samme som for ikke-rygere. Lungekræft optræder sjældent hos aldrig-rygere.

Hvor udbredt er lungekræft

Hvert år opstår der næsten 4000 nye tilfælde af lungekræft i Danmark, og sygdommen er skyld i næsten lige så mange dødsfald. Hyppigheden stiger med alderen.

I Danmark er lungekræft den hyppigst forekommende dødelige kræftform blandt mænd. Sygdommen er stigende i hyppighed hos kvinder, og hvis udviklingen ikke ændres, vil vi om 10-20 år se flere nye tilfælde blandt kvinder end blandt mænd.

Hvordan udvikler lungekræft sig?

Lungekræft er en meget alvorlig sygdom, som desværre fortsat har dårlig prognose: Kun ca. 10 % er i live 5 år efter at have fået stillet diagnosen.

Jo tidligere diagnosen stilles, jo bedre er udsigterne, men desværre er det svært at stille diagnosen tidligt, da symptomer kan mangle eller ikke er særlig karakteristiske i det tidlige stadie.

På nuværende tidspunkt stilles diagnosen tidligt hos kun ca. 15-20 %, og disse personer kan tilbydes en operation, hvor svulsten fjernes.

Det diskuteres, om man i Danmark bør indføre screening for lungekræft med lavdosis-CT-skanning hos rygere med mange tobakspakkeår.

Kemoterapi, immunterapi og stråler

Hvis man tilhører den store gruppe, hvor operation ikke er mulig, bliver man tilbudt behandling med kemoterapi, immunterapi eller stråler. Det kan i nogle tilfælde redde ens liv, men som regel har det primært lindrende eller livsforlængende effekt.

På grund af den meget alvorlige prognose er det vigtigt at understrege, at forebyggelse i form af rygeophør, er den bedste behandling.

Undersøgelse for lungekræft

Hvis der på baggrund af symptomer og et røntgenbillede af lungerne er mistanke om lungekræft, bliver man henvist til den lokale lungemedicinske afdeling med henblik på et omfattende udredningsprogram, som typisk indeholder en CT-skanning og en kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi).

Hvis diagnosen bliver bekræftet, får man samtidig undersøgt, hvilken type lungekræft det drejer sig om, og om svulsten har spredt sig uden for lungerne. Formålet er at finde ud af, hvilken behandling der vil være bedst.

Udredning for lungekræft

Et udredningsprogram på mistanke om lungekræft vil typisk omfatte følgende undersøgelser:

CT-skanning: Det drejer sig om en røntgenundersøgelse, som mere nøjagtigt end et almindeligt røntgenbillede viser, om der er en svulst, og om svulsten har spredt sig i brystkassen eller til leveren.
PET-scanning, som er en scanning, der er god til at påvise, om sygdommen har spredt sig uden for lungerne.
Vævsprøvetagning fra lungen: Dette kan finde sted enten ved en kikkertundersøgelse (bronkoskopi) eller ved en udtagning af en lille prøve fra lungen gennem huden. Begge undersøgelser sker i lokalbedøvelse. Ved kikkertundersøgelsen kan man også udtage prøver fra de lymfeknuder som ligger omkring de store luftvejene.
Lungefunktionsundersøgelse, som gennemføres for at finde ud af, om man kan tåle en operation med fjernelse af en lungelap eller en hel lunge.
Hvis der er mistanke om, at sygdommen har spredt sig til for eksempel leveren eller til binyrerne, vil man i mange tilfælde også udtage vævsprøver derfra.
Undersøgelsesprogrammet kan suppleres med en kikkertundersøgelse af området imellem de to lunger (mediastinoskopi). Denne undersøgelse sker i fuld bedøvelse.

Når undersøgelsesprogrammet er afsluttet, vil man vide, om der er lungekræft, hvilken type af kræft det drejer sig om. Ud fra disse oplysninger kan man tilrettelægge den mest egnede behandling.

Behandling af lungekræft

Behandling af lungekræft afhænger fx af, om sygdommen har spredt sig uden for lungen, og om man kan tåle en operation eller kemoterapi. Der skelnes mellem helbredende og lindrende behandling:

helbredende behandling, hvor målet er at blive helt rask.
lindrende behandling, hvor det primære formål er at lindre symptomerne og forlænge levetiden.

Helbredende behandling

Operation er den vigtigste behandling og bruges som primær behandling til såkaldt ikke-småcellet lungekræft. Operationen består i at fjerne svulsten og den omkringliggende del af en lunge eller en hel lunge.

Småcellet lungekræft, som består af små tætliggende hurtigvoksende celler, behandles primært med kemoterapi (celledræbende medicin) i serier á 5 dage, som gentages hver 4. uge.

Lindrende behandling:

Mange personer med lungekræft kan ikke tilbydes helbredende behandling. I disse tilfælde kan man tilbyde lindrende behandling, som kan bestå af:

kemoterapi
immunterapi
medicin mod smerter
stråler

Strålebehandling bruges, hvis svulsten trykker på nerver eller blodkar og medfører hævelser.

Hvis der ophobes væske omkring lungen, kan man tømme væsken ud, hvilket ofte har en gunstig virkning på vejrtrækningen. Hvis der opstår iltmangel i kroppen, kan man etablere iltbehandling i hjemmet.

Psykologhjælp

Den psykiske belastning, der opstår hos en selv og ens pårørende i lyset af den uhelbredelige sygdom, kan afhjælpes ved samtaler med professionelle behandlere, herunder psykologer. Kræftens Bekæmpelse er behjælpelig med at formidle kontakt til psykolog.

Gå til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside

Andre navne og stavemåder for lungekræft:

Lungecancer
Cancer pulmonis

Artiklen er opdateret d 07-02-2023