Gå til indhold

Muskelsmerter

Muskelsmerter dækker over forbigående smerte i en eller flere muskelgrupper. Smerter i musklerne kan fx ses i forbindelse med træningsømhed.

Symptomer på muskelsmerter

Muskelsmerter kan være lokale, dvs. begrænsede til et bestemt område. I mange tilfælde stråler de dog ud, hvilket kan få én til at tro, at smerten skyldes en sygelig tilstand med tryk på en nerve, fx en diskusprolaps.

Muskelsmerter provokeres eller forværres typisk ved igangsætning og belastning, og de aftager som regel i hvile.

Årsager til muskelsmerter

Muskelsmerter kan inddeles i 3 grupper.
  1. Smerter som følge af uvant muskelarbejde (træningsømhed)
  2. Sekundære muskelsmerter, opstået pga. en anden tilstedeværende tilstand
  3. Muskelsmerter, hvis årsag ikke kendes.

Uvant muskelarbejde (træningsømhed)

Træningsømhed er den hyppigste form for muskelsmerte. Den ses både som følge af hårdere belastning, længere belastning eller ændret belastning. Det kan fx være løb i ujævnt terræn hos en person, der er vant til at løbe på lige flader. Smerterne er værst morgenen efter det uvante muskelarbejde, og aftager når musklerne igen har været i brug. 

Sekundære muskelsmerter

Sekundære muskelsmerter er muskelsmerter, som ses som led i en anden tilstand eller sygdom. 

Muskelsmerter ses fx i forbindelse med:

  • Diskusprolaps: Påvirkning af nerve, som kan medføre smerter i de muskler, som nerven forsyner. Der kan opstå smertefuld spænding i musklerne i den region, som rammes af prolapsen.
  • Slidgigt: Slidgigt i hofte eller knæ er ofte ledsaget af halten, hvilket belaster musklerne omkring hofte, knæ eller ryg, som efterhånden kan give smerter.
  • Fjernsmerter: Udløses fra de indre organer, fx hjertet, galde- eller urinvejene. Hjertesygdomme kan fx udløse smerter i venstre brystmuskel, mens lidelser i nyrerne ofte ledsages af smerter i lænden.
  • Medicinske sygdomme: Bl.a. fibromyalgi, muskelgigt, kræft, sukkersyge, stofskiftesygdomme, D-vitaminmangel , led- og bindevævssygdomme.
  • Psykiske lidelser: Depression ledsages ofte af muskelsmerter.
LÆS OGSÅ: D-vitaminmangel

Muskelsmerter uden kendt årsag

I mange tilfælde opstår der muskelsmerter uden, at man med sikkerhed kan finde årsagen hertil. De områder som hyppigst er sæde for den type muskelsmerter, er nakke, skuldre, underarme og hofter.

Hvad kan man selv gøre ved muskelsmerter?

Kontakt lægen, hvis du ikke selv kender årsagen til muskelsmerterne.

Gode råd ved træningsømhed:

  • Vær flittig med opvarmning før og udspænding efter fysisk belastning. Ved udspænding, hold stillingen i ca. 30 sekunder og gentag 2-4 gange.
  • Øg altid evt. belastning gradvist.
  • Almen konditionstræning i form af løb, cykling eller svømning øger ofte smertetærsklen.
  • Tung træning har god effekt på muskelsmerter.
  • Er træningsømheden indtrådt, bør den belastning, som udløste den, mindskes.
  • Isbehandling og udspænding kan mindske muskelømhed.

Behandling af muskelsmerter

Behandlingen retter sig efter årsagen. 

Selve muskelsmerten kan lindres på forskellig vis:

  • Isbehandling for akutte muskelsmerter
  • Varmebehandling for kroniske muskelsmerter
  • Massage
  • Udspænding
  • Manuelle behandlingsteknikker, som er teknikker, der udføres af læger eller fysioterapeuter med erfaring heri, osteopater og kiropraktorer
  • Akupunktur
  • Blokader
  • Smertestillende tabletter eller creme/gel
  • Muskelafslappende medicin
  • Optræning af muskulaturen.

Andre navne og stavemåder for muskelsmerter:

  • Myoser
  • Ondt i muskler