Psoriasis

Psoriasis er en kronisk hudsygdom, hvor celledelingen i overhuden er øget 7-8 gange i forhold til normal hud, samtidig med at der i huden er en øget forekomst af betændelsesceller.

Symptomer på psoriasis

Psoriasis er en sygdom med mange forskellige former og sværhedsgrader. Symptomerne afhænger af, hvilken type der er tale om:

Dråbeformet psoriasis
Møntagtig psoriasis
Psoriasis i hårbunden
Psoriasis i ansigtet
Psoriasis på hænderne
Psoriasis i hudfolder
Neglepsoriasis
Pustuløs psoriasis
Psoriasisgigt.

Møntagtig psoriasis

Møntagtig psoriasis

Neglepsoriasis

Dråbeformet psoriasis

Dråbeformet psoriasis kaldes også guttat psoriasis. Sygdommen optræder ofte akut med talrige dråbeformede røde pletter, der er dækket af et fint lag skæl.

Forandringerne er ofte spredt over store dele af kroppen samt på arme og ben. Denne variant af sygdommen ses ofte i forbindelse med en halsbetændelse eller anden infektion.

Møntagtig psoriasis

Denne form kaldes også nummulat og plaque psoriasis. Her ses flere møntstore, røde, velafgrænsede pletter samt større faste og ophøjede områder, som er dækket af et tykt stearinlignende lag skæl.

De faste og ophøjede områder er oftest lokaliseret på albuer, knæ og over lænd. De møntagtige pletter kan også være spredt over større dele af krop, arme, ben og samt hårbund.

Psoriasis i hårbunden

Psoriasis er hyppig i hårbunden, hvor der kommer tykke skællende pletter. Skællene hænger ikke fast i hårene, i modsætning til ved skæleksem (seboroisk eksem). Har man ikke skæl andre steder end i hovedbunden, er der formentlig tale om skæleksem.

Psoriasis i ansigtet

Ved ansigtspsoriasis er der næsten altid psoriasis i hårbunden samtidig.

Psoriasis på hænderne

Psoriasis på hænderne er skarpt afgrænsede skællende pletter, som revner og giver smerter. Opstår typisk på trykudsatte områder som fingerspidserne. Der er ikke blæredannelser, som ved eksem.

Psoriasis i hudfolder

Psoriasis i hudfolder (Invers psoriasis) viser sig ved skarpt afgrænsede røde flade områder i armhuler, skridt samt mellem baller. Skældannelsen mangler ofte.

Neglepsoriasis

Mange patienter har negleforandringer med små fordybninger i neglepladerne (fingerbølprik), negleløsning og evt. fortykkelser af neglene.

Neglepsoriasis kan være svær at skelne fra neglesvamp.

Pustuløs psoriasis

Såkaldt pustuløs psoriasis er sjælden og viser sig enten lokalt med pusfyldte blærer og rødme samt skældannelse på fingre, tæer og negle eller med pusfyldte blærer på store dele af kroppen.

Disse forandringer kan overgå i voldsom afskalning og rødme.

Psoriasisgigt

Psoriasisgigt forekommer hos 10 - 20 % af alle med psoriasis. De første symptomer ses ofte først i 40-60-årsalderen og rammer i langt de fleste tilfælde fingre, tæer, håndled og knæled.

Symptomerne kan være svære at skelne fra andre gigtformer.

Årsager til psoriasis

Psoriasis er en arvelig sygdom, og ofte er der flere i familien med psoriasis. Arvegangen kendes ikke fuldt, men nogle vævstyper findes med en vis overhyppighed, og personer med disse vævstyper har en øget risiko for at udvikle sygdommen.

Ydre faktorer, som har betydning for, om en arveligt disponeret person udvikler sygdommen, kan være:

Infektioner (hæmolytiske streptokokker og HIV)
Alkohol
Rygning
Overvægt
Fysisk og psykisk stress
Graviditet
Lægemidler (Lithium, betablokkere, chloroquin, hydroxychloroquin og interferon).

Faresignaler

Psoriasis er som regel en godartet men kronisk sygdom. Ved hurtig udvikling af er det dog vigtigt at søge læge straks, så man får undersøgt, om man har infektion med streptokokker.

Sygdommens akutte forløb vil afhænge af at man får behandlet infektionen.

Hvis man får anden slags medicin, er det desuden en god ide at spørge lægen, om den skulle tilhøre en gruppe, der kan forværre psoriasis.

Hvad kan du selv gøre ved psoriasis?

Undgå stress og tilstræb en regelmæssig livsform.
Få hurtigt behandlet infektioner.
Undgå alkohol – enten helt eller i større mængder. Alkohol forværrer symptomerne.
Undgå rygning. Der er flest rygere, der får psoriasis.
Undgå overvægt. Det kan forværre sygdommen.
Skær ned på animalske fedtstoffer i kosten og tag tilskud af fiskeolie.
Brug fugtighedscreme dagligt. Det kan hjælpe på afsætningen af skæl.
Brug cremer, der indeholder salicylsyre eller alpha hydroxysyre. De løsner skællene.
Sørg for at få sollys – men husk solcreme på den hud, der ikke er angrebet.

Hvor udbredt er psoriasis?

2 - 3 % af den danske befolkning har psoriasis, fordelt på lige mange af hvert køn.

De fleste udvikler sygdommen i 20-30-års alderen, mens 10-15 % først får den efter 55-års alderen.

Hvis begge forældre har psoriasis, er der 50 % risiko for, at deres børn får det. Har kun én af forældrene det, er risikoen ca. 15 %.

Undersøgelse for psoriasis

Lægen konstaterer som regel, at der er tale om psoriasis, alene ved at se på personens hud. Hvis lægen er i tvivl, kan der tages en vævsprøve (biopsi).

Hvordan udvikler psoriasis sig?

Psoriasis er en livsvarig sygdom, men der kan være lange symptomfri perioder på flere år. Som oftest er der dog tale om et stabilt sygdomsforløb med svingninger afhængig af ydre påvirkninger.

Behandling af psoriasis

Der findes flere former for behandling. Lægen vil vurdere, hvilken behandling der er bedst i det enkelte tilfælde – fx ud fra hensyn til sværhedsgraden af sygdommen, alder, og om der er behandlinger, som ikke tåles.

Der er mulighed for at kombinere flere af følgende behandlingsformer:

Lokalbehandling (lægemidler til udvortes brug)
Lysbehandling
Tabletter
Biologisk behandling
Klimaterapi.

Andre navne og stavemåder for psoriasis:

Psoriasis vulgaris

Andre navne og stavemåder for

Langt de fleste patienter kan klare sig med lokalbehandling.

læs også: Behandling af psoriasis

Gode råd til dig der bruger medicinsk creme mod eksem