Gå til indhold

D-vitaminmangel

Ved mangel på D-vitamin kommer knoglerne og tænderne til at mangle calcium (kalk). Knoglerne bliver bløde, og hos børn kommer der også defekter i tændernes emalje.

Symptomer på D-vitaminmangel

Mangel på D-vitamin giver ofte meget lette symptomer. 

I mere udtalte tilfælde er de mest almindelige symptomer:

  • Smerter og nedsat kraft i musklerne
  • Smerter i knoglerne
  • Bredsporet og vraltende gang
  • Besvær med at rejse sig fra siddende til stående stilling samt at gå på trapper.
Personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og evt. en vitaminpille har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel.

Årsager til D-vitaminmangel

Sygdommen ses især, når man får for lidt D-vitamin med kosten, eller hvis man får for lidt sollys. I vores del af verden er der så lidt sollys, at man kan risikere at få mangel på D-vitamin.
 
Samtidig er det vanskeligt her i landet at få tilstrækkeligt D-vitamin gennem kosten.

Nyresygdom

Mangel på D-vitamin kan også opstå ved svær lever og nyresygdom, hvor der ikke dannes tilstrækkelige forstadier (i leveren) til aktivt D-vitamin eller omdannes en tilstrækkelig mængde aktivt D-vitamin (i nyrerne) fra forstadier.

Sygdomme i tarmen

Ved sygdomme i tarmen kan der optages så lidt D-vitamin fra kosten, at man udvikler mangel på D-vitamin.

Etniske minoriteter

Etniske minoriteter der går klædt, så arme og ben ikke udsættes for sollys om sommeren, er i Danmark, i risiko for D-vitaminmangel.

Faresignaler

Man bør blive undersøgt for mangel på D-vitamin, hvis man har smerter og kraftnedsættelse i musklerne (uden kendt årsag).

Hvad kan man selv gøre ved D-vitaminmangel?

Man kan forebygge og helbrede sygdommen med tilskud af D-vitamin. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor følgende:

  • At spæd- og småbørn fra 2 uger og indtil 4 år får D-vitamintilskud på 10 µg dagligt hele året
  • At alle voksne og børn fra 4 år tager et kosttilskud med 5-10 μg vitamin D i vinterhalvåret (fra oktober til april).

Derudover anbefales 10µg (mikrogram) D-vitamin dagligt hele året til:

  • Gravide
  • Børn og voksne med mørk hud
  • Børn og voksne som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
  • Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys.

20 µg D-vitamin (mikrogram) dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium hele året anbefales til:

  • Personer over 70 år
  • Personer i plejebolig og hjemmepleje, uanset alder
  • Personer i øget risiko for knogleskørhed, uanset alder.

Man kan selv forebygge D-vitamin mangel ved at:

  • Opholde sig udendørs om foråret og sommeren (april til september) 5 til 30 minutter hver dag
  • Forebygge med kost, som er rig på D-vitamin. D-vitamin findes især i mælk, margarine, smør, olier, æg og fed fisk (laks, makrel, torskerogn og sild). Indholdet af D-vitamin er lavt i fedtfattige mælkeprodukter. Indholdet af D-vitamin i vegetarers kost er stærkt begrænset.
  • Være opmærksom på den medicin man tager. Visse midler mod epilepsi kan give øget risiko for D-vitaminmangel. Det samme gælder, hvis man er i langvarig behandling med et slankemiddel med orlistat (medicin til vægttab), paraffinolie (mod forstoppelse) eller colestyramin (mod forhøjet kolesterol). I disse situationer bør ens indhold af D-vitamin i blodet kontrolleres.

Mere om D-vitamin

  • Fås fra solen
  • Findes i fed fisk
  • Er vigtigt for spædbørn

Hvor udbredt er D-vitaminmangel?

Det er generelt svært at få den tilstrækkelige mængde D-vitamin gennem kost og soleksponering i Danmark.
 
Lettere grader af mangel på D-vitamin forekommer ofte hos ældre, der spiser en ensidig kost og helt undgår sollys.
 
Blandt yngre voksne bloddonorer har 33 % mangel på D-vitamin om vinteren og 4 % om sommeren.
 
I Danmark har mørklødede og tilslørede personer øget risiko for udvikling af D-vitaminmangel.

Hvordan udvikler D-vitaminmangel sig?

D-vitamin regulerer sammen med bl.a. parathyroidea hormonet (PTH) indholdet af kalcium i blodet.

Ved for lavt indhold af kalcium i blodet vil biskjoldbruskkirtlerne øge dannelsen og frisætningen af PTH. Det vil føre til en øget dannelse af aktivt D-vitamin i nyrerne, og indholdet af kalcium i blodet øges. 

Resultaterne af disse ændringer i D-vitamin og PTH er, at:

  • der trækkes kalcium ud af knoglerne
  • tarmens optagelse af kalcium og fosfat fra føden øges
  • udskillelsen af kalcium i nyrerne nedsættes.
D-vitaminmangel nedsætter muskelkraften og øger derved risikoen for at falde (især hos ældre) samt risikoen for knoglebrud.
 
D-vitaminmangel er en risikofaktor for udvikling af knogleskørhed (osteoporose).

D-vitaminmangel hos børn

Hvis man mangler D-vitamin som barn, kan man få skader i tandemaljen, hvælving af pandebenet, rundryg, spidst bryst ("hønsebryst") og krumning af benene ("hjulben").
 
Hos børn kaldes sygdommen for engelsk syge.

Undersøgelse for D-vitaminmangel

Man kan stille diagnosen D-vitaminmangel ved at måle indholdet af D-vitamin (250HD) i blodet. Indimellem vil man samtidig finde forhøjet PTH (hvis det er målt med).
 
Ved sværere mangel på D-vitamin falder blodets indhold af calcium. For at udelukke, at årsagen er nyresygdom, måles "nyretallene" creatinin i blodet.
 
Røntgen samt knogleskintigrafi af knoglerne kan afsløre eventuelle knogleforandringer, men de undersøgelser foretager man sjældent.

Andre navne for D-vitaminmangel

  • Osteomalaci

Behandling af D-vitaminmangel

Sygdommen behandles med et dagligt tilskud af calcium- og D-vitamintabletter. I løbet af uger til måneder aftager smerterne i knoglerne og svagheden af musklerne.

Artiklen er opdateret d. 23-12-2022