Hjerterytmeforstyrrelse (Arytmi)

• Hurtig hjerterytme eller løb af mange ekstraslag kan give hjertebanken (palpitation) svimmelhed eller tilløb til besvimelse, hvor det føles som, at blodet løber fra hovedet, evt. regulær besvimelse.
• Længerevarende og/eller meget hurtig hjerterytme (fx over 150 slag i minuttet), kan medføre brystsmerter, hjertesvigt med vand i lungerne eller besvimelse. Ondartede rytmeforstyrrelser kan i værste tilfælde give hjertestop.
• Langsom hjerterytme og længere pauser i hjerterytmen kan medføre svimmelhed, sortnen for øjnene eller besvimelse.
• Længerevarende perioder med for langsom hjerterytme kan give træthed og evt. hjertesvigt.

Hjerterytmeforstyrrelse kan forekomme:

• i forbindelse med en hjertesygdom, hvor hjertemusklen er beskadiget eller belastet, fx ved kranspulsåreforkalkning, hjerteinfarkt, forhøjet blodtryk, hjertesvigt, hjerteklaplidelse, medfødt hjertesygdom eller hjertemuskelsygdom.
• når hjertet er belastet i relation til fx lungelidelser (fx kronisk bronkitis), forhøjet stofskifte, blodmangel eller i forbindelse med et slagtilfælde.
• ved sjældnere medfødte hjerterytmeforstyrrelser, hvor der fx er en ekstra "ledningsvej" i hjertet eller en forstyrrelse af hjertets elektriske kanaler.
• pga. ydre påvirkninger, fx elektrisk stød eller et kraftigt slag på brystet.

For at nedsætte belastningen på hjertet, er det altid fornuftigt at leve hjerte-rigtigt, dvs.:

• Stop rygning
• Tab dig, hvis du er overvægtig
• Dyrk motion
• Spis hjertevenligt
• Evt. sukkersyge eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol
• Få målt dine kolesteroltal ved en blodprøve
• Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 2 (mænd) eller 1 (kvinder) genstande om dagen
• Følg lægens råd
• Overvej sammen med familien at tage et kursus i genoplivning.

En undersøgelse for hjerterytmeforstyrrelse kan inkludere:

• Elektrokardiogram (ekg), der kan vise evt. hjerterytmeforstyrrelse
• Cykeltest (arbejds-ekg) for at provokere et anfald af rytmeforstyrrelse (udløst af anstrengelse).
• Langtids-ekg-registrering (Holter-monitorering og R-test), hvor man udstyres med en båndoptager, der optager hjertets elektriske aktivitet døgnet rundt (fx i 48 timer).
• Elektrofysiologisk undersøgelse, hvor tynde elektrodekateter under lokalbedøvelse føres ind i hjertet for at registrere de elektriske impulser og undersøge om hjertet er ’elektrisk stabilt’.
• Ultralydsskanning af hjertet (ekkokardiografi) er nødvendig, bl.a. for at undersøge hjertets pumpefunktion og udelukke sygdom i fx hjerteklapperne.
• Evt. kontrastundersøgelse af kranspulsårerne (koronararteriografi) for at vurdere om der er kranspulsåreforkalkning.

• Almindelig pacemaker - indopereres under kravebenet i lokalbedøvelse ved symptomgivende langsom hjerterytme (hjerteblok-bradykardi). Pacemakeren sender små elektriske impulser til hjertemusklen for at opretholde en passende hjerterytme.
• ICD-pacemaker (implanterbar cardioverter-defibrillator) indopereres ved risiko for livstruende hurtig hjerterytmeforstyrrelse (dvs. egentligt hjertestop). Denne "hjertestarter" giver automatisk stød, hvis behovet skulle opstå ved ondartede hjerterytmeforstyrrelser.