Migræne

• Migræne uden aura, starter oftest før 40-års alderen.
• Migræne med aura, starter oftest før 50-års alderen. Sporadisk og familiær hemiplegisk migræne er sjældne undertyper af migræne med aura.

Anfald varer ubehandlet mellem 4-72 timer og ledsages af mindst to af følgende smertekarakteristika:

• Halvsidig lokalisation
• Moderat/svær intensitet
• Dunkende/pulserende smerte
• Forværring ved fysisk aktivitet.

Samt mindst en af kombinationer af ledsagesymptomer:

• Lys- og lydoverfølsomhed
• Kvalme og/eller opkastning.

• Synsforstyrrelser (synsaura) er halvsidig lysende zigzag flimmer, som gradvist ændrer sig over 20 minutter. Det starter vanligvis centralt i synsfeltet og bevæger sig ud mod periferien. Efterfølgende mister nogle det halve af synsfeltet, scotom, hvilket kan vare op til 1 time. Dette er den mest almindelige form for aura.
• Føleforstyrrelser (sensorisk aura) er halvsidige prikken/stikken, som starter i fingrene og bevæger sig op i armen, ansigt og tunge over 20 minutter. Siden kan der opstå følelsesløshed i huden. Forekommer hos ca. 1/3 af dem med migræne med aura, men ikke i alle anfald.
• Tale-/sprogforstyrrelser (afasisk aura) er karakteristiske problemer med at udtrykke sig. Selvom man inde i hovedet ved hvad man skal sige, er ens tale uforståelig. Forekommer hos ca. 1/4 af dem med migræne med aura, men ikke i alle anfald.
• Aurasymptomerne kommer sekventielt. Ofte starter det med synsforstyrrelser efterfulgt af tale-/synsforstyrrelser og siden føleforstyrrelser.

• Pludseligt opstået hovedpine (smæld i hovedet)
• Føleforstyrrelser og/eller lammelse som opstår inden for sekunder
• Hovedpine med høj feber.

• Hovedpine som forværres over få uger
• Uforklarlig markant ændring af hovedpinemønsteret
• Hovedpine som ikke skifter lokalisation fra anfald til anfald
• Aura symptomer som ikke skifter side fra anfald til anfald
• Aura symptomer som varer mere end 1 time
• Debut efter 50-årsalderen
• Migræne hvor medicin ikke virker
• Morgenhovedpine ledsaget af kvalme.

• Hold et regelmæssigt levemønster inklusiv måltider og søvn. Skifteholdsarbejde forværrer ofte migræne.
• I forbindelse med migræneanfald har afslapning en dokumenteret effekt.
• Sollys, særlig når solen står lavt forår og efterår, kan fremprovokere aura.

• Sygehistorie
• En normal fysisk og neurologisk undersøgelse
• CT- eller MR-skanning af hjernens arterier (tilhørende blodkar) er ikke nødvendig for diagnosen, men kan i særlige tilfælde være en supplerende undersøgelse.

• Migræne uden aura, migræne med aura og menstruel migræne kan behandles med triptaner, eller en kombination af smertestillende medicin, fx paracetamol og et NSAID præparat. Andre alternativer er ASA kombinationspræparater og ergotamin.
• Ved sporadisk og familiær hemiplegisk migræne anbefales forsigtighed med triptaner. Primært anbefales en kombination af paracetamol og NSAID.
• Børn behandles bedst med stikpiller med paracetamol og nogle timers søvn. Triptaner er effektive til teenagere, men dosis skal justeres efter vægt. Tal altid med lægen om det.
• Gravide bør undgå medicin. Alternativet er stikpiller med paracetamol eller sumatriptan. Tal altid med lægen om det.

• Βetablokkere er oftest førstevalgspræparat
• Cardesartancilexe
• Topiramat
• Andre alternativer er amitriptylin, flunarizin, pizotifen og valproat.

• De samme forebyggende mediciner som er nævnt under episodisk migræne kan anvendes.
• Calcitonin gene-related peptide (CGRP)-antistoffer kræver mindst 4 dage med migræne per måned, og anbefales af Medicinrådet primært anvendt til kronisk migræne, hvor anden forebyggende medicin har svigtet, som følge af den høje pris. Et eventuelt medicinoverforbrug bør være forsøgt saneret inden behandlingsstart. Medicinen kan alene ordineres af neurologer.
• Botulinum type A toxin har ingen dokumenteret effekt på episodisk migræne eller kronisk spændingshovedpine, men er godkendt til behandling af kronisk migræne. Et eventuelt medicinoverforbrug bør være forsøgt saneret inden behandlingsstart.