Du bør kontakte en læge, hvis barnet:
- bliver sløvt eller apatisk
- får meget høj feber
- ikke drikker og har tørre bleer
- bliver irritabelt og skriger eller er utrøsteligt.
Skoldkopper er en af de mest smitsomme børnesygdomme. Det sker yderst sjældent, at en person får skoldkopper mere end én gang, men virus kan reaktiveres og medføre helvedesild på et senere tidspunkt i livet.
Inkubationstiden er omkring 14 dage (10-23). En person smitter fra ca. 3 dage før, udslættet bryder ud, til der er dannet skorpe på alle blærer.
Børn med skoldkopper kan ikke smitte voksne, der har haft skoldkopper, så de får helvedesild. Voksne med helvedesild kan derimod smitte et barn, som ikke har haft skoldkopper, så barnet får skoldkopper.
Du bør kontakte en læge, hvis barnet:
Hvis dit barn har skoldkopper, kan du hjælpe det ved at:
De små røde pletter bryder frem i 3-6 dage og bliver hurtigt til blærer, som brister og danner skorpe. Barnet har derfor både friske og ældre skoldkopper samtidig.
Selve skoldkopperne viser sig som regel først i hovedbunden, derefter i ansigtet og på brystkassen, hvorefter de breder sig ud til arme og ben.
Barnet kan få skoldkopper på slimhinderne inde i munden, i øjnene og på kønsorganerne.
Skoldkopper efterlader sjældent varige ar.
Normalt bliver skoldkopper ikke behandlet med medicin.
Lægemiddelstoffet aciclovir i form af tabletter, flydende opløsning eller injektion har god effekt mod skoldkopper, hvis behandlingen indledes indenfor 24 timer, men man bruger det typisk kun til nyfødte, børn der har udviklet komplikationer til skoldkopper eller særligt truede kronisk syge børn med nedsat immunforsvar.
Der findes en vaccine mod skoldkopper, men den anvendes ikke rutinemæssigt i Danmark. Vaccinen gives primært til særlige risikogrupper, fx børn med leukæmi.
Artiklen er opdateret d. 10-02-2023.