Inkubationstiden er 2-4 dage. Herefter er de typiske symptomer:
- Halsbetændelse med feber
- Synkesmerter
- Hævede kirtler på halsen
- Hududslæt (starter en dag senere).
Skarlagensfeber er en infektion, som skyldes de bakterier, der hedder streptokokker. Infektionen giver halsbetændelse og hududslæt med små røde pletter.
Inkubationstiden er 2-4 dage. Herefter er de typiske symptomer:
Tungen er først hvidgulligt belagt med små røde pletter, men bliver efterhånden mørkerød ("hindbærtunge"). Udslættet blegner efter 4-7 dage efterfulgt af afskalning.
Over de seneste 50 år har skarlagensfeber fået et mere fredeligt forløb, og i dag bliver stort set alle personer med skarlagensfeber raske igen.
Kroppen laver modstoffer (antistoffer) mod det giftstof, der giver udslæt, og derfor får man normalt kun skarlagensfeber én gang i livet. Der udvikles derimod ikke antistoffer mod streptokokkerne, så halsbetændelse kan godt komme igen.