Lussingesyge

Lussingesyge kaldes også for den femte børnesygdom. Sygdommen skyldes Parvo B19 virus og forløber fredeligt hos langt de fleste børn.

Symptomer på lussingesyge

Lussingesyge starter oftest med milde influenza-lignende symptomer:

let feber
muskelsmerter
ledsmerter
evt. kløe.

Herefter kommer der udslæt over hele kroppen, særligt på underarmenes ydersider og kraftig rødme på kinderne (heraf sygdommens navn). Udslættet kan komme og gå i ugevis.

Lussingesyge forløber typisk med få symptomer, og hver 4. har slet ingen symptomer i forbindelse med infektionen.

Årsager til lussingesyge

Lussingesyge skyldes et virus (Parvo B19), og smitten sker overvejende ved dråbeinfektion via luftvejene, dvs. nys og host.

Inkubationstiden er ca. 13-18 dage. Man smitter især den sidste uge, før sygdommen bryder ud. Når udslættet kommer, smitter man normalt ikke mere.

Hyppig og grundig håndvask kan til en vis grad forebygge smitte, men forebyggelse er vanskelig, da sygdommen smitter inden eventuelle symptomer.

Faresignaler

Kontakt din læge, hvis du er gravid og bliver smittet tidligt i svangerskabet (inden 20. uge). Virus giver ikke misdannelser hos fosteret, men der kan være forhøjet risiko for spontan abort/fosterdød og risiko for alvorlig væskeophobning hos fosteret.

Lussingesyge hos gravide

Hvis du ikke selv har haft lussingesyge, kan du blive smittet, og det kan få alvorlige konsekvenser ved graviditet inden 20. uge. Hvis gravide kvinder smittes, kan infektionen ramme fostret ca. 3-4 uger efter den gravides infektion. Nogle få procent af fostre smittet før 20. uge har risiko for fosterdød eller hydrops, hvor fostret blandt andet hæver op på grund af for meget vand i kroppen. Den samlede risiko, for at en smittet gravid mister sit foster, er omkring 10%. Ca. 90% af de smittede fostre overlever således infektionen, og blandt disse er der aldrig konstateret senfølger eller misdannelser.

Smitte efter 20. uge indebærer kun en ubetydelig risiko for fosteret.

Hvor udbredt er lussingesyge?

Sygdommen rammer først og fremmest børn i 4-10 årsalderen, men alle aldersgrupper kan smittes, men kun én gang, da sygdommen giver livslang immunitet.

Lussingesyge optræder i epidemier hver 3.-5- år.

Hvordan udvikler lussingesyge sig?

Udslæt fra lussingesyge kan holde sig i flere uger, men smitterisikoen aftager betydeligt, når udslættet først er brudt ud.

Lussingesyge kan i sjældne tilfælde føre til blodmangel, fordi virus kan hæmme dannelsen af røde blodlegemer.

Undersøgelse for lussingesyge

Diagnosen stilles gerne ud fra typiske symptomer. Blodprøver kan vise, om man har haft sygdommen eller ej.

Behandling af lussingesyge

Du kan give dit barn symptomlindrende behandling, men som regel vil det ikke være nødvendigt.

Gravide, der får påvist smitte med Parvo B19 virus, vil blive henvist til behandling af specialister på fødestedet.

Der er ingen vaccine mod lussingesyge.

Andre navne og stavemåder for lussingesyge:

Erythema infectiosum
Den femte børnesygdom

Artiklen er opdateret d. 20-02-2023