Typiske symptomer er:
- Feber op til omkring 40 grader
- Kulderystelser
- Ondt i muskler og led
- Hovedpine
- Halssmerter
- Hoste
- Nedsat appetit
- Mavesmerter og opkastninger
- Evt. irritabilitet.
Influenza er en virussygdom, der kan ramme både børn og voksne. Særligt børn under 2 år og børn med kroniske sygdomme har forøget risiko for komplikationer. Influenza viser sig ved pludseligt opstået feber, luftvejssymptomer og muskelsmerter.
Typiske symptomer er:
Det kan være svært at forklare børn, at de skal undgå berøring med mennesker og ting. Det kan være en af årsagerne til, at flere børn end voksne får influenza.
Da influenza netop kan give høj feber, får børn relativt hyppigt også feberkramper, når de har influenza. Der kan også være komplikationer i forbindelse med influenza i form af fx lungebetændelse, bihulebetændelse eller mellemørebetændelse.
Influenzavaccination har længe været en del af børnevaccinationsprogrammet for de mindste børn.
I 2021 startede et nyt initiativ med influenzavaccination af 2-6 årige børn med næsespray. Initiativet har haft begrænset tilslutning, så Sundhedsstyrelsen har besluttet, at det ikke er en del af vaccinationsprogrammet i 2024.
Læs mere på apoteket.dk eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Vi lærte meget af COVID-19 pandemien. Du og dine børn kan forsøge at undgå at blive smittet med influenza ved at:
Der findes et antiviralt middel til behandling af visse influenza-typer, men de er typisk forbeholdt kronisk syge børn og særlige risikogrupper. Behandlingen virker bedst hvis den gives meget tidligt i sygdomsforløbet – helst indenfor 12 (-48) timer efter symptomerne er begyndt.
Sundhedsstyrelsen tilbyder gratis influenza vaccination til børn med alvorlige sygdomme, hvor en influenza infektion udgør en alvorlig risiko
Da influenza virus er ”dygtig” til at mutere, skal vaccinationen gentages årligt.
Artiklen er opdateret d. 10-02-2023.