- Barnet tisser ofte (mere end 7 gange om dagen )
- Barnet har stærk vandladningstrang
- Barnet småtisser
- Barnet undertrykker trangen til at tisse - dvs. holder sig og kniber igen
Ufrivillig vandladning hos børn over 5 år kaldes inkontinens og inddeles i dagsinkontinens og natinkontinens.
Det er vigtigt at skelne mellem primær inkontinens (dvs. at barnet har aldrig været tørt) og sekundær inkontinens (dvs. at barnet har været renligt i mindst 6 måneder).
De fleste børn med inkontinens om dagen har forstoppelse. Den fyldte tarm forstyrrer vandladningen og medfører dårlig blæretømning. Det er vigtigt, at barnet behandles for forstoppelsen, inden man starter undersøgelser og behandling for ufrivillig vandladning.
Som regel skal barnet være omkring 5 år, inden man starter undersøgelser. Det er vigtigt at udelukke, at barnet er forstoppet eller har blærebetændelse.
Er der mange små vandladninger? Er der for få vandladninger? Har barnet svært ved at nå ud på toilettet? Kan barnet holde tæt under grineanfald?
Alle disse spørgsmål er med til at afklare, hvilken inkontinens, der er tale om, og dermed også hvilken behandling, der skal startes.
Artiklen er opdateret d. 10-03-2023