Betakaroten

Generelt om beta-karoten

Der findes mange forskellige slags karotener, men det mest kendte er beta-karoten.
Den gennemsnitlige indtagelse af beta-karoten er hos voksne omkring 3 mg/dag.
Karotenerne er stærkt farvede forbindelser, og de benyttes derfor ofte som farvestoffer i flere af vores fødevarer.

Hvilke fødevarer indeholder beta-karoten?

Beta-karoten findes først og fremmest i de grønne bladgrøntsager og i gulerødder, men beta-karoten er kun et karoten blandt mange hundrede. 

Hvilken funktion har beta-karoten?

Beta-karoten og nogle få andre karotener i kosten bliver delvist omdannet til A-vitamin i forbindelse med optagelsen.
Ud over denne A-vitaminvirkning, fungerer beta-karoten også som antioxidant i organismen.
Optages i forbindelse med optagelsen af kostens fedt i tyndtarmen. Beta-karoten deponeres først og fremmest i fedtvævet.

Hvornår må du ikke tage beta-karoten?

Er du storryger og tager beta-karoten i doser over 15 mg/dag, kan det øge risikoen for lungekræft og hjertesygdom.

Hvilke bivirkninger har beta-karoten?

Ved en daglig indtagelse på mere end 30 mg gennem lang tid kan huden blive gul, specielt i håndflader og fodsåler og omkring næse og mund.
Beta-karoten kan i daglige doser på over 15 mg øge risikoen for lungekræft og hjertesygdom hos storrygere. Dette er baggrunden for, at myndighederne har påkrævet advarselsmærkning på alle tilskudspræparater, der indeholder beta-karoten.
Bivirkninger, som beskrevet under A-vitamin, forekommer dog ikke.

Må du tage beta-karoten, hvis du er gravid eller ammer? 

Ja, det sker der ikke noget ved.