De fleste lander tillader ikke, at du frit indfører eller besidder medicin, der kan have en euforiserende virkning. Skal du rejse til udlandet med medicin, kan du derfor få brug for dokumentation for din medicin.
Du kan få en medicin-attest, hvis din medicin eller rejselandet ikke er omfattet af reglerne for pillepas. Det er mest sandsynligt, at rejselandet kun har anbefalinger om dokumentation for euforiserende medicin, men der kan være tilfælde, hvor det også er en god idé at have dokumentation med på ikke-euforiserende medicin.
Medicin-attester kan være relevant for dig, hvis du ønsker dokumentation for din medicin, når du rejser med
Danmark har ingen aftaler med andre lande omkring medicin-attester så det er vigtigt for dig at vide, at medicin-attester ikke har en officiel juridisk gyldighed.
Du kan derfor risikere at stå i den situation, at din rejsedestination ikke anerkender dokumentationen.
Rejser du udenfor Schengenlandene, skal du selv sørge for at undersøge reglerne for at indføre og besidde medicin.
Du kan få hjælp i Udenrigsministeriets rejsevejledninger
Mange spørgsmål kan dukke op, når du rejser til udlandet med din medicin. Apoteket har samlet en række gode råd, der kan få dig sikkert frem til dit rejsemål med din medicin.