Dine knogler har brug for kalk gennem hele livet – og det får knoglerne bedst, hvis du også får D-vitamin nok.
Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere samt personer i øget risiko for knogleskørhed: 800-1000 mg kalk som kalktilskud i kombination med 20 mikrogram D-vitamin.
Hvis du har mælkeallergi, tåler du ingen mælkeprodukter, og du vil have svært ved at få dækket dit behov for calcium. Fødevarestyrelsen anbefaler mælkeallergikere at tage et kalktilskud.
Hvis du har laktoseintolerans, kan du spise/drikke laktosefri mælkeprodukter og ofte også ost (dog ikke myseost), så du kan få dækket dit behov for kalk.
Hvis du ikke drikker/spiser mælkeprodukter eller andre fødevarer med højt indhold af kalk, kan du overveje - evt. sammen med en diætist - om du skal tage kalktilskud.
I barnets første leveår dækker modermælk/modermælkserstatning behovet for kalk.
Skulle du i vinterperioden være bekymret for ikke at få D-vitamin nok, og ønsker du at supplere kosten, så vil 5-10 mikrogram D-vitamin være en passende daglig dosis for de fleste.