Er du blevet solskoldet?
Når først du er blevet rød, er skaden desværre sket. Men du kan lindre forbrændingen (og husk at give huden pause fra solen, indtil rødme, ømhed og afskallet hud er væk).
Rødmen og irritation:
Brug fugtighedscreme, after-sun lotion eller naturlægemiddel med aloe vera
Hvis kløe:
Brug et lokalbedøvende middel eller et kløestillende middel enten som creme eller tabletter.
Ved svær solskoldning:
Brug håndkøbslægemiddel med hydrokortison (må ikke bruges på øjenlågene). Ved forbrændinger på store dele af kroppen, bør du søge læge.