Spørg apotekernes fælles rådgivning om din medicin døgnet rundt
De fleste forældre kan skrive under på, at små børn meget nødigt tager medicin.
Men allerede i skolealderen begynder børn at blive mere selvhjulpne i forbruget af medicin.
I 2014 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en stor undersøgelse af danske børns trivsel og sundhed, som blandt andet viste et højt forbrug af smertestillende medicin, uden at børn som sådan er blevet sygere.
Det er bekymrende, for selv om medicin er en uundværlig hjælp i mange tilfælde, er den heller ikke ufarlig og al medicin - med eller uden recept – kan give bivirkninger.
Apotekerne samarbejder med skolerne om at give børn gode medicinvaner.
Heldigvis har du som forælder meget stor indflydelse på, hvordan dit barn kommer til omgås medicin senere i livet, for gode medicinvaner grundlægges i barndommen.
Har du spørgsmål om medicin til børn, kan du altid spørge på apoteket eller på vores chat, som er åben døgnet rundt.
Også medicin, der ikke kræver recept, kan give bivirkninger. F.eks. kan man blive søvnig af høfebermedicin. Nogle bivirkninger er milde, forholdsvis almindelige og går over igen. Andre er mere alvorlige og meget sjældne. Tal med apoteket eller lægen, hvis dit barn eller du oplever ubehagelige bivirkninger. Måske er der et alternativ.

I indlægssedlen står alt det, man skal vide om medicinens virkning, og om der er noget, man skal passe på. Derfor er det vigtigt altid at læse indlægssedlen, før man tager medicin. Det gælder al medicin – både med og uden recept.

Børn skal altid tale med en voksen, hvis de har det dårligt, så de sammen med den voksne kan finde ud af, om de skal tage medicin eller måske skal til lægen.
Det er ikke altid nødvendigt at tage medicin, når man har det dårligt. Hvis man har hovedpine, kan det nogle gange hjælpe at drikke noget vand og få lidt frisk luft. Hvis man har mavepine, kan det hjælpe at komme på toilettet eller hvile sig lidt. Det kan måske også hjælpe at tale med en voksen om, hvordan man har det, for børn kan få ondt i maven, når de har bekymringer.

Man må aldrig tage andres medicin – hverken medicin, der er i håndkøb, eller medicin, der er på recept.

Et barns krop håndterer medicin anderledes end en voksen krop. Det er vigtigt at få præcis den mængde medicin, som passer til éns alder og vægt. Læs indlægssedlen eller spørg apoteket.

Man bør aldrig tage medicin, der er blevet for gammel. Medicinrester skal ikke smides i skraldespanden eller hældes ud i afløbet. Gør man det, risikerer man, at medicinen havner i de forkerte hænder, eller at den forurener miljøet.
HVAD BRUGES MEDICIN TIL?
HVORDAN SER MEDICIN UD?
Medicin kan se ud på mange forskellige måder – man kalder det forskellige lægemiddelformer, og kan eksempelvis være tabletter, kapsler, mikstur, stikpiller (suppositorier), injektion, inhalation, creme, plaster og tyggegummi.
Valget af, hvilken form medicinen skal have, afgøres af flere faktorer, herunder hvilket lægemiddelstof der er tale om, og hvad medicinen skal bruges til.
HVAD ER FORSKELLEN PÅ RECEPTPLIGTIG MEDICIN OG HÅNDKØBSMEDICIN?
Noget medicin kan købes i håndkøb på apoteket eller i supermarkeder og kiosker, mens andet kræver recept fra lægen. Uanset om medicinen er i håndkøb eller på recept, skal man omgå den med sund fornuft og følge den vejledning, der står i indlægssedlen, eller det man har fået at vide på apoteket eller hos lægen.
HVAD SKER DER I KROPPEN, NÅR MAN TAGER MEDICIN?
HVORDAN VED MEDICINEN, HVOR DEN SKAL VIRKE?
Når medicin indtages gennem munden, bliver lægemiddelstoffet frigivet fra hjælpestofferne i mavesækken og tarmen og optaget til blodet. Blodet transporterer lægemiddelstoffet rundt i hele kroppen. Her kommer det i kontakt med mange af kroppens celler. På disse celler sidder der en række modtagere (receptorer). Passer lægemiddelstoffet til modtageren på en celle, vil det udløse en reaktion.
Når man udvikler ny medicin, prøver man at designe medicinen, så den passer til det sted, hvor den skal virke. På den måde kan man bedre sikre sig, at medicinen kommer det sted hen, hvor den skal virke.
DOSERING AF MEDICIN
Nedbrydningshastigheden er forskellig fra lægemiddelstof til lægemiddelstof. Nogle lægemiddelstoffer nedbrydes hurtigt og er hurtigt ude af kroppen igen. Andre nedbrydes langsomt og kan stadig være i kroppen flere dage efter, at man har taget medicinen. Den mængde medicin, man skal tage, er tilpasset i forhold til, hvor hurtigt medicinen nedbrydes. Derfor skal nogle typer af medicin kun tages en enkelt gang om dagen, mens andre typer skal tages to eller flere gange om dagen.
KAN BØRN OG VOKSNE BRUGE SAMME MEDICIN?
Medicin er personlig. Det betyder, at man aldrig må tage andres medicin – hverken medicin der er i håndkøb, eller medicin der er på recept. Det gælder både, når det er andre børns medicin, og når det er en voksens medicin. Og børn må ikke tage medicin uden aftale med en voksen.
HVORNÅR SKAL MAN BRUGE MEDICIN?
Hvis et barn har det dårligt, skal barnet spørge en voksen til råds. Den voksne kan vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre. Det kan være barnet skal have håndkøbsmedicin, skal til lægen eller noget helt andet, der ikke har med medicin at gøre, eksempelvis drikke noget vand eller hvile sig. Man skal således kun bruge medicin, når det er nødvendigt – og altid kun efter aftale med lægen, hvis det er medicin, der kræver recept, eller med en voksen hvis der er tale om håndkøbsmedicin.
KAN MAN GØRE ANDET END AT TAGE MEDICIN?
Nogle gange er medicin en nødvendighed, men ikke altid. Hvis man fx har hovedpine, kan det nogle gange være tilstrækkeligt at drikke noget vand og få lidt frisk luft – eller hvis man har mavepine at komme på toilettet eller hvile sig lidt.
HVAD ER BIVIRKNINGER?
Bivirkninger er uønskede virkninger af medicin. Bivirkninger kan opstå, når man tager medicinen i de doser, der er anbefalet, men også, hvis man tager for meget eller for lidt medicin i forhold til lægens anbefaling eller bruger medicinen på en anden måde, end den er tiltænkt.
Medicin kan give bivirkninger, fordi:
Al medicin kan have bivirkninger – også den medicin, der kan købes i håndkøb.
Hvis en sygdom kan behandles eller lindres lokalt, er risikoen for at opleve bivirkninger mindre, end hvis behandlingen er systemisk.
HVORDAN HÅNDTERER MAN BIVIRKNINGER?
Først og fremmest er det vigtigt at kende de almindelige bivirkninger, som kan forekomme ved at bruge medicinen. Dem kan man finde i indlægssedlen, eller ved at spørge på apoteket.
Langt de fleste bivirkninger er lette og forsvinder efter noget tid, og er derfor ikke en hindring for at man fortsætter behandlingen med sin medicin. Hvis man får en mild bivirkning, skal man fortsætte med at bruge medicinen og se, om bivirkningen ikke forsvinder.
Hvis man er meget generet af bivirkningen, skal man snakke med sin læge eller med apoteket.
KAN MEDICIN VÆRE FARLIG?
Hvis man eksempelvis har taget for meget medicin, har brugt medicinen forkert eller hvis man bruger andres medicin, kan det være farligt. Man kan risikere at få alvorlige bivirkninger, at blive afhængig af medicinen eller i værste fald få en forgiftning, som kan være livstruende.
Et eksempel på forkert brug er medicinoverforbrugshovedpine, hvor det er hovedpinepillerne, der giver hovedpinen. Dette kan opstå, hvis man bruger smertestillende for mange dage i løbet af en måned over en længere periode.
KAN MEDICIN BLIVE FOR GAMMELT, OG HVAD SKAL MAN GØRE VED DET?
Medicin kan godt blive for gammelt. Ofte vil det betyde, at medicinen mister sin virkning. I få tilfælde kan der i for gammel medicin dannes nye stoffer, der kan være problematiske at komme i kontakt med. Der vil altid være en udløbsdato på medicinpakningen.
Man bør aldrig indtage for gammel medicin. For gammel medicin og medicinrester skal altid afleveres på apoteket, som sørger for, at det blive destrueret på forsvarlig vis. Medicinrester/for gammel medicin skal aldrig i skraldespanden eller hældes ud i toilettet/vasken. Gør man det, risikerer man, at medicinen havner i de forkerte hænder eller forurener miljøet.
Er der mere, du gerne vil vide om medicin, kan du spørge på apoteket eller på vores chat 24 timer i døgnet.