Se en video om familien Baggesen og læs de 4 unge bloggeres historier om livet som mor med børn, der har børneeksem
Cecilie er fra Østerbro og 28 år gammel. Hendes søn Elliot er 5 år og plaget af børneeksem. Cecilies blog indeholder både hverdagshistorier og de lidt større af slagsen.

Fløjlsblød marcipanhud, som man næsten har lyst til at spise. Fløjlsblød marcipanhud, som alle mine unger er født med. Fløjlsblød marcipanhud, som Hugo stadig har – som Sia havde længe – men som Elliot mistede alt for tidligt.
Elliot er nemlig, som den eneste af de tre, ramt af børneeksem – også kaldet atopisk eksem. Det udbrød ret tidligt – inden for hans andet leveår, mener jeg. Og det viser sig ved ekstremt tør hud, især på benene – særligt slemt i vinterhalvåret.
Elliot har egentlig aldrig været synderligt generet af eksemen – og det var da også først, da vores læge kaldte det for dét, at det gik op for mig, at han ikke “bare” led af meget tør hud.
Jeg har altid været storforbruger af vores lokale apotek. Især efter, jeg blev mor – og især i forbindelse med børneeksemen. Her får jeg nemlig altid og uden undtagelse, virkelig god vejledning i at holde det nede og lindre symptomerne.
Jeg elsker, at jeg har et sted at gå hen, hvor der står veluddannet personale parat – med en hel masse viden, som jeg ikke selv har. De søde damer på Trianglens apotek har en stor aktie i, at Elliot ikke lader sig mærke af den sygdom, som hans eksem jo faktisk er. De har sendt os hjem med diverse fede cremer, som vi smører med hver aften. Det er faktisk gået hen og blevet en ret hyggelig rutine, som jeg næsten ikke ville være foruden.


Nu er Celina 4 år og i et par måneder har der ingen eksem været. Jeg tør næsten ikke tro på det endnu, men måske er det faktisk væk for bestandigt. Hvad er jeres erfaring med børneeksem? Og del endelig gode råd?
Johanne Mygind er 28 år og bor i Aarhus. Hun blogger hudløst ærligt om alt mellem himmel og jord - dog mest forældrelivet. Hun bor alene med Augusta som er tre og har børneeksem.

Jeg har valgt at lave dette lille skriv, da jeg gerne vil bidrage til at brede budskabet om hvordan det kan påvirke en at have børneeksem (også kaldet atopisk eksem), men også lige så vigtigt: hvad man kan gøre ved det. Jeg kan læse mig frem til at omkring 20% af alle børn får børneeksem på et tidspunkt - og derfor kan det her jo være pisse relevant for mange af jer! Jeg ved ikke med jer, men jeg har sgu selv haft børneeksem, så hvis I nu ikke har og er i tvivl om hvordan det first hand føles, så bare spørg mig. Det er dødens pølse at have en hudlidelse ! Jeg har måske faktisk skrevet om det før engang, her på bloggen, men det er klart, det er noget der virkelig har sat sit præg i min måde at tænke på min hud på, i forhold til god pleje - og forebyggende pleje! - men som faktisk også har sat et mærke på min barndom, som en enormt negativ ting.
Når man har virkelig svær eksem, som jeg havde, som barn, er det uomgåeligt noget der går ind og påvirker ens livskvalitet, når der er noget der KONSTANT generer i sådan en grad at man faktisk ikke kan tænke på andet, end at klø. Og klø og klø og klø! Jeg var ramt på indersiden af mine lår og det hører jeg er et ret normalt sted at have eksem, men der var umiddelbart ikke nogle almindelige cremer der afhjalp, selvom jeg ved mine forældre famlede efter 'en kur' til deres datter, der indimellem kunne tage en hårbørste at klø med, når neglene var blevet klippet for korte. Det var jeg nemlig nødt til - at få klippet negle altså - fordi jeg kløede så voldsomt om natten (og i søvne vel også), at jeg fik nogle voldsomme kradsemærker på min i forvejen meget sårbare og udsatte hud.
Ja, det lyder sgu ikke lækkert, men det var virkelig også hårdt på mange måder. Jeg er en i statistikken, af de ca. 10% der har børneeksem som voksen (change the name, please), men heldigt for mig er det så at det SLET ikke er så slemt mere. Sikkert fordi min eksem er blevet mildere, men muligvis også fordi jeg forbehandler og behandler på en måde, der har effekt. Så 'det eneste' vi er ude i nu er at jeg skal sørge for at smøre mig ind i en fed creme på benene, hver gang jeg har været i bad, lotion eller creme af en art hver aften og så ellers en mild olie i badet - og dén rutine har jeg ligesom bare inde på livet, så det er heldigvis ikke så svært og det er en sjældenhed at jeg går i klø-mode. Det samme gælder min datter, Augusta, der er 3,5 år nu, hun er også afhængig af hyppig pleje, men heldigvis er det slet ikke lige så voldsomt, som det jeg har oplevet, da jeg var barn. Heldigvis. Hendes hud er som alle andres børns hud sensitiv og sart, men indimellem bryder det her lidt milde børneeksem så frem i hendes led, knæhaserne f. eks. Jeg må bare krydse fingre for det ikke hænger ved, når hun bliver teenager og voksen. Her er et par tips, eller forholdsregler, snuppet direkte fra de der har forstand på det - nemlig Apoteket:
Og forresten synes jeg lige jeg vil indskyde, at dette skriv handler ikke om specifikke mærker af cremer, for som jeg kan forstå så har hver familie sin favorit, når det kommer til mærker og nogle gange må man prøve sig frem :-) Jeg har altid benyttet mig af apotekernes vejledning og heldigvis ramte apoteker-damen rigtigt i forhold til hvad der lige kunne afhjælpe Augustas eksem, der faktisk var poppet op, i løbet af dagen, og viste sig som plamager af rød og tør hud. Jeg håber dette skriv har været til gavn :-) Husk nu der er håb, hvis du eller en du kender, er godt ramt. Mange vokser fra det, mens nogle finder den helt rigtige plejerutine, der afhjælper generne! For at komme med et andet eksempel, et mere grelt et, så har min mor i mange år haft håndeksem, hvilket virkelig er hårdt, fordi det hæmmer meget i hverdagen, i forhold til opvask, at bære og løfte ting mv., når huden er tynd som silkepapir, revner for et godt ord og man er nødt til at gå med handsker, men en dag gik det pludselig i bedring og hun har det meget bedre i dag.