Vaccination mod stivkrampe og difteri

Hvem bør vaccineres mod stivkrampe og difteri?

I Danmark vaccineres børn mod stivkrampe og difteri som en del af børnevaccinationsprogrammet. Børn bliver vaccineret i 3, 5, og 12 måneders alderen med Di-Te-Ki-Pol/Hib-vaccinen, som bl.a. indeholder vaccine mod stivkrampe og difteri. Barnet får en boostervaccine i 5-års-alderen.

Boostervaccine til unge og voksne

Vaccinen mod stivkrampe og difteri har en varighed på ca. 10 år, så fuld beskyttelse kræver en boostervaccine hvert 10. år.

Du kan læse mere om, hvilke vacciner der anbefales til din rejsedestination her.

Kan du blive vaccineret mod stivkrampe og difteri på apoteket?

Du kan få en boostervaccine mod stivkrampe og difteri på udvalgte apoteker.

Find apotek: Find apoteker, der vaccinerer mod stivkrampe og difteri

 

Kontakt et apotek, der vaccinerer mod stivkrampe og difteri, for at aftale tid til vaccination. Du kan se aktuelle priser her: Vaccinepriser (apovac.dk).

Hvis du er medlem af sygeforsikring "danmark", kan du få tilskud til din vaccine. Se mere her: Tilskud til vaccination (Sygeforsikringen "danmark").

Læs mere om hvilke vacciner, du kan få på apoteket.

Bivirkninger ved vaccination mod stivkrampe og difteri

De mest almindelige bivirkninger ved boostervaccinen mod stivkrampe og difteri er:

De mest almindelige bivirkninger ved grundvaccinerne til børn, er de samme som for boostervaccinen samt følgende:

Læs også: Hvad gør jeg, hvis jeg oplever bivirkninger?

Hvad er stivkrampe og difteri?

Både stivkrampe og difteri har tidligere været meget almindelige sygdomme i Danmark, men antallet af sygdomstilfælde er kraftigt reduceret pga. vaccinationsprogrammet og ses nu meget sjældent i Danmark. Begge sygdomme skyldes bakterieinfektioner og kan være dødelige.

Sygdommene er mere almindelige i andre lande, og derfor anbefales det at blive vaccineret mod stivkrampe og difteri, hvis man rejser til udlandet.

Stivkrampe

Stivkrampe (også kaldet tetanus) skyldes infektion med en jordbakterie. Infektionen opstår via sår og læsioner, f.eks. ved snitsår lavet med et beskidt redskab.

Bakterien danner giftstoffer, som via nerver i såret bliver sendt videre til hjerne og rygmarv. Her blokerer giftstofferne for kroppens evne til at få musklerne til at slappe af.

Dette resulterer i smertefulde kramper og muskelspændinger. I værste tilfælde kan kramperne påvirke de muskler, man bruger til at trække vejret med, hvilket kan være dødeligt.

Hvis man er smittet, vil man ofte få symptomer efter 3-14 dage. Tidlige symptomer er ofte stivhed i kæbe, ryg og nakke samt synkebesvær. Senere vil man opleve stivhed i resten af ansigtet og i maven, arme og ben. 

Sygdommen forebygges med god sårhygiejne og vaccination. 

Læs mere: Stivkrampe - kan give livstruende kramper i musklerne

Læs Også: Apotekets guide til førstehjælpskasser

Difteri

Difteri skyldes en bakterieinfektion i de øvre luftveje. Difteri smitter via dråber fra f.eks. host og nys fra en smitsom person (evt. en rask bærer af sygdommen). Det er også observeret, at mennesker er blevet smittet af husdyr som katte og hunde.

Difteri skyldes bakteriens giftstoffer, som påvirker bl.a. hjertemusklen, nyrerne og nervesystemet. Man får typisk symptomer efter 2-5 dage. Symptomerne er pludselig opstået halsbetændelse, synkesmerter og feber.

Derudover vil man ved alvorlige tilfælde se hvid-grålige belægninger på mandlerne, i ganen og i svælget. Kirtlerne i halsen kan blive så hævede og ømme, at den smittede kan blive hæs og få problemer med vejrtrækning. I værste fald vil sygdommen påvirke musklerne og organerne med lammelser, som kan være dødelige. Sygdommen kan forebygges med vaccination. 

Kilder: