Medicin mod psykose kaldes antipsykotika eller antipsykotisk medicin. Det er lægemidler, der bruges ved behandling af psykoser (sindssygdomme). Typiske psykotiske symptomer er hallucinationer, vrangforestillinger, svær angst og uro.
Al antipsykotisk medicin påvirker signalstoffet dopamin i hjernen.
Al antipsykotisk medicin påvirker signalstoffet dopamin i hjernen. Dopamin er et vigtigt signalstof i forbindelse mellem nerveceller i særlige nervebaner, der har betydning for både psykologiske processer og muskelbevægelser.
Når signalstoffets virkning hæmmes, svinder symptomerne på psykose. Både effekt og bivirkninger kan variere meget.
Hos nogle forsvinder symptomerne på psykose helt, mens de hos andre kun svækkes. Tilsvarende har nogle relativt få bivirkninger, mens andre døjer med mange. Det er derfor vigtigt løbende at foretage en nøje afvejning af forholdet mellem effekter og bivirkninger og at tilpasse doseringen herefter.
For at kunne fungere i dagligdagen er det for de fleste mennesker med skizofreni nødvendigt at tage antipsykotisk medicin og ikke ophøre hermed, når de får det bedre.
Man skelner ofte mellem nyere og ældre antipsykotika.
De ældre antipsykotika kom på markedet i 1950'erne og de nyere (ofte kaldt atypiske eller 2. generations antipsykotika) 20-30 år senere.
Blandt ældre præparater, der stadig anvendes, er cisordinol og haloperidol. Yderligere det mest effektive antipsykotiske lægemiddel klozapin.
Der er i dag mange 2. generations antipsykotika. Hyppigt anvendte er quetiapin, risperdal, olanzapin og aripiprazol. Blandt de nyeste i denne gruppe er brexpiprazol og cariprazin.
De nyere antipsykotika har generelt set færre bivirkninger end de ældre. De har mindre sløvende virkning på tænkning og har tilmed en positiv effekt over for symptomer som passivitet og mangel på initiativ, der især ses ved skizofreni.
Til gengæld kan nyere antipsykotika føre til uhensigtsmæssig påvirkning af sukker- og fedt-stofskiftet, og det kræver regelmæssig kontrol for at undgå uhensigtsmæssig vægtøgning.
De ældre antipsykotika inddeles i høj- og lavdosis præparater.
Højdosis præparater har en stærkere sløvende virkning og en tendens til at sænke blodtrykket, så man kan blive svimmel.
Lavdosis præparater har ikke i samme grad disse bivirkninger, men de påvirker til gengæld i højere grad muskelbevægelser. De kan føre til en tilstand, der ligner symptomer ved Parkinsons sygdom.