Medicin mod psykose

Medicin mod psykose kaldes antipsykotika eller antipsykotisk medicin. Det er lægemidler, der bruges ved behandling af psykoser (sindssygdomme). Typiske psykotiske symptomer er hallucinationer, vrangforestillinger, svær angst og uro.

Lægemidlerne anvendes derfor ved maniske tilstande og sindssygdomme som skizofreni. Lægemidlernes angstdæmpende og beroligende virkning gør, at de kan anvendes ved ikke-psykotiske lidelser, hvor især quetiapin ofte anvendes i lav dosis mod angst og søvnbesvær

Hvordan virker antipsykotisk medicin?

Al antipsykotisk medicin påvirker signalstoffet dopamin i hjernen.

Al antipsykotisk medicin påvirker signalstoffet dopamin i hjernen. Dopamin er et vigtigt signalstof i forbindelse mellem nerveceller i særlige nervebaner, der har betydning for både psykologiske processer og muskelbevægelser.

Når signalstoffets virkning hæmmes, svinder symptomerne på psykose. Både effekt og bivirkninger kan variere meget.

Hos nogle forsvinder symptomerne på psykose helt, mens de hos andre kun svækkes. Tilsvarende har nogle relativt få bivirkninger, mens andre døjer med mange. Det er derfor vigtigt løbende at foretage en nøje afvejning af forholdet mellem effekter og bivirkninger og at tilpasse doseringen herefter.

For at kunne fungere i dagligdagen er det for de fleste mennesker med skizofreni nødvendigt at tage antipsykotisk medicin og ikke ophøre hermed, når de får det bedre.

Ældre og nyere antipsykotisk medicin

Man skelner ofte mellem nyere og ældre antipsykotika.

De ældre antipsykotika kom på markedet i 1950'erne og de nyere (ofte kaldt atypiske eller 2. generations antipsykotika) 20-30 år senere.

Blandt ældre præparater, der stadig anvendes, er cisordinol og haloperidol. Yderligere det mest effektive antipsykotiske lægemiddel klozapin.

Der er i dag mange 2. generations antipsykotika. Hyppigt anvendte er quetiapin, risperdal, olanzapin og aripiprazol. Blandt de nyeste i denne gruppe er brexpiprazol og cariprazin.

De ældre stoffer har flere bivirkninger end de nyere. De nyere påvirker ikke i samme grad muskelbevægelser, og de har også færre psykiske bivirkninger, da de har en mindre sløvende virkning. De nyere præparater bliver derfor foretrukket i dag.

Hvornår virker antipsykotisk medicin?

Den beroligende og angstdæmpende virkning kommer i løbet af få timer. Den antipsykotiske effekt kommer først efter flere dage eller flere uger. Behandlingen skal tilrettelægges individuelt, så doseringen bliver optimal.

Man måler ofte blodets indhold af lægemidlet og benytter dette sammen med vurdering af effekt og bivirkninger i forhold til at styre behandlingen af en psykose.

Antipsykotisk medicin gives primært som tabletter eller ved indsprøjtning. Der findes særlige depot-præparater med flere ugers virkning. De benyttes især ved langvarig behandling af psykose og hos personer, der har svært ved at kunne gennemføre en tabletbehandling.

Hvor længe skal man tage medicinen?

Længden af behandlingsforløbet afhænger af den psykose, der skal behandles. Ved forbigående sindssygdomme vil man kunne nøjes med få uger, evt. måneders behandling. Ved skizofreni kan årelang behandling være påkrævet. Ved ikke-psykotiske tilstande vil behandling ofte være kortvarig.

Hvilke bivirkninger er der ved antipsykotisk medicin?

Ved nyere antipsykotika

De nyere antipsykotika har generelt set færre bivirkninger end de ældre. De har mindre sløvende virkning på tænkning og har tilmed en positiv effekt over for symptomer som passivitet og mangel på initiativ, der især ses ved skizofreni.

Til gengæld kan nyere antipsykotika føre til uhensigtsmæssig påvirkning af sukker- og fedt-stofskiftet, og det kræver regelmæssig kontrol for at undgå uhensigtsmæssig vægtøgning.

De nyere antipsykotika man give vægtøgning

Ved ældre antipsykotika

De ældre antipsykotika inddeles i høj- og lavdosis præparater.

Højdosis præparater har en stærkere sløvende virkning og en tendens til at sænke blodtrykket, så man kan blive svimmel.

Lavdosis præparater har ikke i samme grad disse bivirkninger, men de påvirker til gengæld i højere grad muskelbevægelser. De kan føre til en tilstand, der ligner symptomer ved Parkinsons sygdom.

Antipsykotika kan nedsætte spytproduktionen og give mundtørhed, som øger risikoen for bl.a. dårlig ånde og huller i tænderne.

Læs mere om kampagnen: Psykiske problemer bør ikke være tandproblemer

Artiklen er opdateret d. 01-02-2023