Antidepressiv medicin

Antidepressiv medicin eller antidepressiva bruges især mod moderate til svære depressioner og til at forebygge nye perioder med depression. Men medicinen bruges også til at behandle angst, hvor lægemidlerne er førstevalgspræparater ved behandling af forskellige angstlidelser (se generaliseret angst, panikangst og fobier).

Antidepressiv medicin påvirker hjernens signalstoffer

Virkningen af antidepressiv medicin indsætter typisk først efter 1-2 ugers behandling og er mest udtalt efter 6-8 uger eller evt. endnu senere.

Der findes mange typer af antidepressiv medicin, som blandt andet inddeles ud fra lægemidlernes virkning på særlige signalstoffer i hjernen, især serotonin og noradrenalin.

De meste kendte antidepressiva hører til gruppen af SSRI’ere, serotonin-specifikke genoptagelseshæmmere: De kaldes SSRI efter den engelske forkortelse, men populært kaldes de også ’lykkepiller’. SSRI’er hæmmer signalstoffet serotonins genoptagelse i hjernecellerne.

Antidepressiva påvirker døgnrytmen

Andre former for antidepressive stoffer hæmmer et andet signalstof; noradrenalin - og atter andre hæmmer både serotonin og noradrenalin (SNRI).

Andre antidepressiva (de såkaldte MAO-hæmmere) hæmmer nedbrydningen af signalstoffer i nervecellerne og fremmer herved signaloverførslen.

Valdoxan er et lægemiddel, der virker på en noget anden måde end de andre antidepressiva. Valdoxan virker ved at påvirke melatonin-systemet i hjernen, som har betydning for vores døgnrytme.

Vortioxetin er et relativt nyt lægemiddel med en kompleks indvirkning på serotonin signalsystemet i hjernen.

Medicin mod depression opdeles i nyere og ældre antidepressiva

Nyere og ældre antidepressiva

Medicinindustrien søger stadig at udvikle nye lægemidler for at få hurtigere og større effekt og ligeledes færre bivirkninger.

Man taler ofte om ældre og nyere antidepressiva. De ældre kom på markedet i 1950'erne, og de nyere kom ca. 20-30 år senere. Et forenklet udtryk er, at de ældre antidepressiva er lidt mere effektive, men har flere bivirkninger. Derfor foretrækkes det at starte behandling med den nyere antidepressive medicin.

Hvornår virker antidepressiv medicin?

Virkningen af antidepressiv medicin indsætter typisk først efter 1-2 ugers behandling og er mest udtalt efter 6-8 uger eller evt. endnu senere. Doseringen skal dog tilpas-ses den enkelte patient. For lav dosering giver ingen effekt, og for høj dosering giver uønskede bivirkninger.

For nogle typer af antidepressiv medicin, benytter man måling af blodets indhold af lægemidlet til at styre behandlingen.

Hvor længe skal medicinen tages?

Et behandlingsforløb varer typisk 6-12 måneder. Ved behandling af tilbagevendende depression kan behandlingen blive endnu længere - hos nogle vil den vare hele livet. Hvis man holder op for tidligt, risikerer man at blive syg igen.

Når behandlingen skal ophøre, bør den gradvist aftrappes for at undgå ubehag.

Bivirkninger

Bivirkninger ved ældre antidepressiva

De væsentligste bivirkninger ved de ældre stoffer er:

Ved overdosering er bivirkningerne livsfarlige.

Tørre slimhinder
Tendens til svimmelhed
Sved
Øget appetit med vægtstigning til følge.

Medicin mod depression kan øge appetitten og give vægtstigning

Bivirkninger ved nyere antidepressiva

De nyere antidepressiva har som regel færre og mindre alvorlige bivirkninger end de ældre:

Kvalme eller svimmelhed (i starten)
Eventuelle selvmordstanker kan forværres (i starten)
Manglende sexlyst eller orgasme (på længere sigt)
Vægtøgning.

Ophør med behandlingen

Ophør med behandlingen skal ske gradvist over nogle uger for at undgå seponeringssymptomer (ophørssymptomer) som angst, svimmelhed og muskelsmerter. Seponeringssymptomer ses ved mange former for medicinsk behandling af både legemlige og psykiske lidelser og er et udtryk for, at kroppen tilpasser sig den medicinske behandling.

Artiklen er opdateret d. 01-02-2023