Anvendelse
Dispergible tabletter minder om smeltetabletter og kan lægges på tungen, hvorefter de opløses. Dispergible tabletter kan også opløses i en lille skefuld vand inden de indtages. Dispergible tabletter er en fordel til personer, der har svært ved at sluge tabletter samt til børn. Dispergible tabletter der lægges på tungen kan tages uden vand, og er således velegnet til at have med på rejser eller steder, hvor vand er uden for rækkevidde.