Afhængighed og misbrug af medicin

Medicinsk behandling af en sygdom ender nogle gange med en helt ny sygdom: Misbrug og afhængighed af den medicin, der skulle gøre patienten rask.

Fra en sygdom til en anden

Når et menneske er sygt, er det velkendte forløb, at lægen undersøger patienten, stiller sin diagnose for herefter af ordinere et lægemiddel i en bestemt dosis. Når sygdommen er kureret efter en vis tid, afsluttes behandlingen uden større problemer.

Sådan går det desværre ikke altid ved behandling med visse smertestillende og angstdæmpende lægemidler. Trods lægens anvisninger tager nogle patienter i stedet medicinen gennem længere tid og eventuelt i højere doser end ordineret.

Hvad er medicinmisbrug og medicinafhængighed?

Abstinenser er udtryk for, at kroppen har vænnet sig til at få medicin.

Når der er misbrug af medicin, tager man typisk medicin på en anden måde end anbefalet af lægen, typisk for at opnå en rusvirkning eller for at få daglige problemer på afstand.

De mest almindelige former for misbrug af medicin er misbrug af morfin-præparater (smertestillende midler) og benzodiazepiner (angst- og sovemedicin). Disse stoffer påvirker bestemte signalstoffer i hjernen og kan fremkalde psykiske ændringer, der på mange måder svarer til den rusvirkning, man opnår ved at drikke alkohol.

Afhængighed af medicin

Ligesom med alkohol er der risiko for at udvikle afhængighed af medicin. Man taler om afhængighed af medicin, når der efter nogen tids brug (uger til måneder) opstår en udtalt trang til at indtage lægemidlet, øgning af daglig dosis, abstinenssymptomer, hvis lægemidler ikke kan skaffes i tilstrækkelig mængde som udtryk tilvænning (tolerans) til virkningen, vedvarende brug trods skader og fokus i dagligdagen på medicinen.

Abstinenser ved misbrug af medicin

Får man ikke tilstrækkeligt med medicin, får man abstinenser som uro, angst og søvnbesvær. Abstinenser er udtryk for, at kroppen har vænnet sig til at få medicin. Denne tilvænning viser sig typisk ved, at man skal indtage stadig større mængder for at opnå en effekt (toleransudvikling). Selvom man pådrager sig skader, fortsættes forbruget.

Nedtrapning ved længere behandling

Benzodiazepiner bruges til behandling af angsttilstande og søvnforstyrrelser. De virker hurtigt og effektivt og har relativt få bivirkninger. Langt de fleste patienter indtager kun stofferne efter lægens anvisninger.

For at opnå tilstrækkelig bedring kan det være nødvendig med langvarig behandling. Hvis behandlingen har stået på i mere end 3-4 uger, kan der ved pludseligt ophør opstå symptomer som angst, lys- og støjoverfølsomhed og muskelsmerter. Det sker ikke, hvis man aftrapper medicinen gradvist over nogle uger.

Patienter – ikke misbrugere

Da benzodiazepiner ikke indtages for at blive påvirket eller få problemer på afstand, er der ikke tale om misbrug af medicin. Problemet er til gengæld, at kroppen er blevet vænnet til medicinen, så man ikke pludseligt kan ophøre. Men så længe patienten nøje følger lægens anvisninger, bør man ikke tale om misbrug af medicin. Om der er tale om uhensigtsmæssigt, forkert brug, misbrug eller afhængighed bør afklares for ikke fejlagtigt at stemple mennesker.

Misbrug af ’tørsprit’

Mennesker, der misbruger benzodiazepiner, indtager derimod større doser end det, lægen har ordineret for at opnå den alkohollignende effekt. I stedet for 3 tabletter dagligt indtages måske 5 eller flere tabletter på én gang. Efterhånden bliver det mere og mere vanskeligt at styre medicinforbruget. Der er opstået en stærk trang til medicinen, og man er blevet afhængig.

Misbrug af morfin

Misbrug og udvikling af afhængighed af morfin- eller morfinlignende præparater sker på samme måde - men hurtigere. Tolerancen over for virkningen kan blive meget udtalt, så man skal tage 50 eller flere gange så meget som oprindeligt. Morfin-præparaterne bliver ordineret for svære smerter og er meget virksomme. Men mange patienter får en rusvirkning, som de oplever som særdeles behagelig, og som de derfor fremover stræber efter.

Sociale problemer oveni

I perioder med personlige eller sociale problemer kan ønsket om at "drukne problemer" med misbrug af medicin blive særlig stor. Efterhånden opstår den udtalte trang til at tage morfin-præparater, og det er udtryk for, at man er blevet afhængig af medicinen.

Hvad der startede som lægeordineret smertebehandling kan føre til svær afhængighed og i de værste tilfælde til social invaliditet. Det er derfor vigtigt, at lægen løbende nøje vurderer behovet for morfin-præparater, og at de pårørende er opmærksomme på misbrug af medicin.

Misbrug af medicin er en sygdom

Misbrug af medicin og afhængighed af medicin opfattes som psykiske sygdomme. Man skønner, at risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få et alvorligt misbrug af medicin er cirka 6 %.

Mennesker med langvarige psykiske og fysiske lidelser har særlig risiko, fordi langvarige sygdomme medfører smerter og evt. invaliditet, der kan føre til øget brug af medicin.

Årsager til misbrug af medicin

Mange mennesker udvikler et misbrug, fordi de tidligere har fået medicin som behandling af en sygdom og oplevede effekten som meget behagelig.

Hvis de har vedvarende smerter, angst, personlige og sociale problemer, begynder nogle at indtage stadigt større mængder for at få problemerne på afstand. Det er velkendt ved afhængighed af alkohol: Man "drukner" problemerne.

Herved vænner kroppen sig hurtigt til at få medicin, og der optræder abstinenser, hvis man ophører. På den måde opstår en ond cirkel, der fører til afhængighed.

Alle kan rammes

Psykiske lidelser, fx angst og depression, der ikke er blevet optimalt behandlet, kan føre til misbrug af medicin. Men alle mennesker kan blive afhængige af medicin, hvis de blot indtager præparaterne i tilstrækkelig stor mængde og tid.

Stillet overfor den enkelte misbruger eller afhængige vil man ofte kunne pege på en række biologiske, psykologiske og sociale årsager, der tilsammen har ført til, at et rusmiddel indtages igen og igen, og at afhængighed efterhånden bliver udviklet.

Behandling

Behandling af medicinmisbrug og afhængighed kræver en nøje analyse af helbredet, samt familie- og arbejdsmæssige forhold. Behandlingen har to hovedformål, nemlig at bringe misbruget til ophør og at forebygge tilbagefald. En forudsætning er, at misbrugeren er motiveret til behandling.

Første mål: At stoppe misbruget

Det første formål er det letteste at opnå. Princippet er, at man aftrapper behandlingen over nogle dage eller uger ved gradvist at mindske den daglige dosering. Herved afvænnes kroppen gradvist, og man kan undgå abstinenser.

Andet mål: At forebygge tilbagefald

Det andet mål, at forebygge tilbagefald, er straks vanskeligere. Man skal sætte ind over for årsagerne. Og det vil sige, at de bagvedliggende psykiske og fysiske lidelser effektivt skal behandles. Støttende samtaleterapi er særdeles vigtigt for at opretholde motivationen til at være medicinfri. Alt afhængig af misbrugets omfang vil man sætte ind med forskellige former for social støtte og revalidering. Medicinsk behandling kan også komme på tale.

Tredje mål: At mindske skadevirkninger ved afhængighed af morfin- og morfinlignende stoffer

Ved svær afhængighed heraf er det ofte også sket mange skader på kroppens organer og opstået udtalte sociale problemer, og dersom behandling ikke er lykkedes, er der mulighed for at få langvarig såkaldt vedligeholdelsesbehandling med lægeordineret morfin-lignende stoffer, især metadon og buprenorfin. Formålet er at mindske både psykiske og legemlige følger til afhængighed og forsøge resocialisering.

Ekstra hjælp mod misbrug

I nogle regioner er der særlige smerteklinikker, der er eksperter i at udrede årsager til kroniske smerter og i at give den mest hensigtsmæssige behandling.

Den praktiserende læge spiller en central rolle i behandlingen. Ved de sværeste former for misbrug kan psykiatrisk behandling blive nødvendig i et tæt samarbejde med sociale myndigheder.

Læs også Medicinforgiftning - årsager og bivirkninger

Artiklen er opdateret d. 01-02-2023.