Apotekerne har udviklet en app, der samler alle de informationer, man har brug for om sin medicin, sine recepter og vaccinationer. Desuden kan man se, hvilke apoteker der har ens receptmedicin på lager.
Apotekerne har gjort det lidt nemmere for alle de danskere, der er i fast behandling med receptmedicin - eksempelvis brugere af p-piller eller personer, der tager medicin mod en eller flere kroniske sygdomme. De kan gratis downloade og bruge appen ’apoteket’, der holder styr på recepter og al anden vigtig information om den medicin, man tager.
Den kan både hentes til iPhone, iPad og Android. Det har op mod en halv mio. brugere indtil videre benyttet sig af, siden den blev lanceret i april 2021 – og flere kommer løbende til.
Læs mere om appen ’apoteket’ her: Se recepter og meget mere i ”apoteket” appen - Download nu!